Forside > Kostvejledning og priser > Gruppekursus

Gruppekursus

Denne kursusform afholdes, når der er tilmeldinger nok i et lokalområde. Der vil oftest være 4 - 8 deltagere, og der vil være god mulighed for at danne en netværksgruppe, som kan støtte hinanden, også efter at kurset er slut

Programmet løber over 10 uger, hvilket skal sikre, at du har fået svar på alle de spørgsmål, som opstår undervejs.

Det er tilrettelagt som en kombination af gruppeorientering, individuel vejledning og fælles erfaringsudveksling.

Programmet starter med et fællesmøde i en by i nærheden af hvor du bor. Der kan evt. være tale om, at en af deltagerne lægger hus til, mod et mindre fradrag i prisen.

Vi gennemgår kroppens PCO-relaterede fysiologi, og vel at mærke på et almindeligt dansk. Det skal give dig en dybere forståelse for hvorfor du reagerer som du gør, på det, du spiser. Du vil få en grundig indføring i principperne bag kostprogrammet, og samtidig få udleveret en dagbog, som vil være et af dine vigtigste redskaber undervejs. Der vil, ved dette møde, være god tid til at stille alverdens spørgsmål.

Herefter gives opfølgende telefonsamtaler med hver enkelt, og disse kan indeholde hvad som helst, du er stødt på. Vi vil her aftale, hvornår og hvordan du skal gå til næste trin, og vi vil gennemgå din dagbog.

Der vil være 4 sådanne samtaler, med 14 dages mellemrum, og der er ikke nogen begrænsning på samtalernes varighed.

Under hele forløbet vil der være mulighed for at stille spørgsmål og få svar pr. mail.

 

Prisen for deltagelse er kr. 1.450, som betales ved det første møde.

Du kan tage en ledsager med til det første møde for kr. 150.

 


Powered by CMSimple CMSimple Legal Notices FreeDigitalPhotos.net