Forside > Kostvejledning og priser > Individuel kostvejledning

Individuel kostvejledning

Der er to muligheder for at få individuel PCO-kostvejledning.

Såfremt du bor i nærheden af København, eller ønsker at foretage rejsen til København, kan du modtage præcis den samme undervisning, som gives på gruppekurser. Du vil ved det første møde - som kan foregå hos dig, såfremt du ikke bor mere end 30 km. fra København, eller hos mig, hvis du er tilrejsende, - få den samme grundige indføring i din krops PCO-relaterede næringsstofbehandling og gennemgang af kostprincipperne.

Du vil undervejs blive vejledt og støttet gennem kontakt via mail og telefon, og vi vil sammen føre dig gennem de forskellige trin, så du er lige så godt klædt på, som de klienter, der har gennemgået et gruppekursus. Vejledningen løber over en periode på 10 uger, og der vil - ud over det indledende møde - være 5 telefonsamtaler undervejs, samt al den kommunikation, der er nødvendig for dig, pr. mail.

Den samlede vejledning beløber sig til kr. 1.650,00.


Såfremt du bor længere væk, og ikke ønsker at foretage rejsen, kan du bestille et individuelt forløb, hvor den eneste forskel er, at du modtager de grundlæggende informationer pr. telefon. Resten af forløbet vil svare til ovenstående.

Denne vejledning beløber sig til kr. 1.450,00.

I begge tilfælde gælder, at vejledningen ikke kan reduceres med en reduceret pris til følge. Det er vigtigt, at du gennemfører hele kurset, da det tager alle 10 uger, at opbygge din nye kostplan.

Vejledningen kan påbegyndes så snart kursusgebyret er indbetalt, og du behøver således ikke vente på, at der oprettes et gruppekursus i dit lokalområde.

Til gengæld får du ikke fordelen ved at kunne deltage i en netværksgruppe, når kursusforløbet er endt. Såfremt du ønsker det, vil jeg dog forsøge, at knytte dig til en eksisterende gruppe af tidligere kursister med fælles erfaringsgrundlag.

Når du har tilmeldt dig via "Personlig kontakt" på denne side, sender jeg et kontonummer, hvor du kan indsætte kursusgebyret, og så er vi igang.

 


Powered by CMSimple CMSimple Legal Notices FreeDigitalPhotos.net